Jeg har med meget stor interesse fulgt den britiske bagedyst. Englænderne kan bare det med kage!
I får derfor nu opskriften på den lækreste og nemmeste citronkage. Nem at bage og nem at servere og hvis man er vild med citron, så er denne kage bare sagen.
![]() |
| Citronkage med citrondryp |
Ingredienser:
225 g stuetempereret smør
225 g sukker
275 g mel
2 spsk bagepulver
4 æg
4 spsk mælk
Citronskal af to citroner
Citrondryp
Ingredienser:
175 g sukker
Saft af 2 citroner
Flormelis
- Tænd ovnen på 160 grader.
- Pisk alle ingredienserne grundigt sammen.
- Hæld dejen over i en bradepande på 30x23 cm. Det giver pæne stykker at bage den i en firkantet form frem for en rund.
- Bages i 35-40 minutter
- Forbered citrondryppet: Pres citronerne og bland med sukkeret. Rør i det flere gange, så sukkeret kan blive opløst.
- Når kagen er færdig, skal den stå i 5 minutter. Endelig ikke længere tid, da den ellers ikke kan optage citrondryppet. Gør du det før, kan citrondryppet løbe gennem kagen.
- Hæld derefter citrondryppet ned i den varme kage med en stor ske. Lad kagen langsomt optage så meget af citrondryppet som muligt.
- Inden servering kan du drysse flormelis over gennem en si.

Den smagte intet mindre end HIMMELSK! Mary Berry er en mester til opskrifter, du er en mester til at bage👍🏽👍🏽👍🏽
SvarSletTak, søde Helle og god fornøjelse med at lave den.
SvarSlet